Benchmarking
Benchmarking af SAP, Microsoft, Oracle og andre softwareaftaler
Når organisationer køber og implementerer software, er det ofte ganske få leverandører, der udgør størstedelen af den samlede softwareportefølje. Disse leverandører har derfor helt naturligt en stor forankring hos kunden, noget leverandøren ofte bruger til – over tid – at øge prisen samtidig med at rabatsatser sættes ned.
Hvorfor benchmarke og forhandle softwareaftaler?
Med en benchmark og efterfølgende forhandlingsassistance af softwareaftaler, kan man sikre en viden om de priser, der rent faktisk er opnåelige for organisationen og samtidig forberede en forhandling, der køres stringent og struktureret i en af de mest komplekse forhandlingsdiscipliner inden for IT.
Hvornår skal man benchmarke og forhandle sin softwareaftale?
Man bør overveje en benchmark og forhandling af software, når en aftale bliver fornyet, og man ser ind i en forlængelse, eller hvis der er ændringer i infrastrukturen, som har indflydelse på softwareporteføljen. Ligeledes er det en øvelse, der er værd at initiere, hvis man står overfor større indkøb af nye ydelser hos den givne softwareleverandør, og sidst men ikke mindst bør det overvejes i situationer, hvor leverandøren rejser diverse non compliance-krav i forbindelse med audits. Her kan en struktureret gennemgang af porteføljen, prissætning og efterfølgende forberedelse i forbindelse med forhandling ofte mitigere de indkomne krav.
Sådan kan vi hjælpe
Zangenberg Group er landets førende rådgiver i forbindelse med benchmarking, forhandling og indgåelse af softwareaftaler, optimering af softwareporteføljer og etablering af langsigtede softwarestrategier. Vi er specialiseret i SAP, Microsoft, Oracle, IBM, Software AG m.fl. og har hjulpet offentlige og privatsektor kunder – herunder en lang række C20-virksomheder – med deres benchmarking og forberedelse til softwareforhandlinger. For virksomhederne har det resulteret i markante besparelser samt favorable terms & conditions i aftalerne.
Benchmarkingforløbet starter med en baseline dataindsamling og normalisering af produkterne i forhold til scope og sammenlignelige peers. Når baseline kortlægningen er gennemført og scenarier, der kunne være interessante for organisationen, er lagt frem, beregnes den økonomiske målzone for hvert af scenarierne.
Forhandlingsforløbet ligger bl.a. vægt på grundig forberedelse og på at klæde forhandlingsteamet grundigt på, før samtalerne med leverandøren overhovedet starter. Dette arbejde består bl.a. af analyse af eksisterende software og af organisationens brug og udnyttelse af samme, samt analyser af nye produkter og funktionalitet, afdækning af alternativer til eksisterende løsning og belysning af organisationens fremtidige roadmap og behov.
Resultat af forløb
- Kortlægning af softwareportefølje og brug
- Benchmark mod sammenlignelige peers
- Input og anbefalinger til terms & conditions
- Forhandlingsforberedelse og forhandlingsstrategi