Spring til indhold
Gå til events

Event

Forstå cloud-økonomi på halvanden time

17. august 2021 - 09:00-10:30

Cloud kan give din organisation en mængde fordele, men alt bliver betydeligt mere kompliceret – ikke mindst økonomien. På dette webinar giver Nordens førende eksperter i cloud-økonomi dig en grundig gennemgang af de elementer du SKAL have med i din Cloud-Business case. Zangenberg Analytics har hjulpet en perlerække af landets største private virksomheder og offentlige organisationer med at få styr på Cloud Business casen og ikke mindst med styring af Cloud-økonomien. På dette webinar vil vi veksle mellem præsentation af metoder, data og konkrete cases.

Tilmeld dig

Vi dykker bl.a. ned i følgende emner:

  • Hvorfor flytter vi i det hele taget? Sørg for at afklare og beskrive dine forventede gevinster. Er det besparelser på driftsbudgettet? Er det kapacitets-fleksibilitet? Er det adgang til nye værktøjer?
  • Cloud management og FinOps: Nye processer, kompetencer og opgaver. Hvem gør det, og hvad kommer det til at koste? Hvordan ser markedet for denne type ydelser ud i dag?
  • Rightsizing: Det hele starter med at skabe et overblik over, hvor meget kapacitet, man reelt har behov for. Spoiler: det er ikke nok at tælle servere og storage i det eksisterende miljø. Vi giver eksempler på, hvordan kapacitetsbehovet kan opgøres, og på hvor meget det betyder for den samlede business case.
  • Teknologisk analyse og afhængigheder: Hvilke systemer kan umiddelbart flyttes i skyen? Hvad kræves der for de øvrige? Vi gennemgår metoder til overordnet teknisk analyse – herunder værktøjer man kan bringe i spil.
  • Hvad gør vi med det, der ikke kan flyttes? De fleste vil ende med en række systemer, der ikke kan flyttes i public cloud. Vi gennemgår alternativerne, og ser på den økonomiske konsekvens.
  • PaaS-elementer: Udnytter I PaaS elementer som en del af den fremtidige systemarkitektur? Vi ser på konsekvensen af dette for økonomien.
  • Licenser: En ofte overset, men meget væsentlig omkostningskategori i forbindelse med cloud er de softwarelicenser, der flyttes fra en outsourcet eller on-premise situation til cloud. Hvordan udnyttes eksisterende licenser? Skal der købes nye og hvordan?