Vi gentager ugens succes:

Lær noget nyt med daglige webcasts

 

En daglig webcast om digitalisering og økonomi 

– en god mulighed for at lære noget nyt mens du arbejder hjemmefra. 

Karantænen fortsætter desværre – men bare rolig, det samme gør vores webcasts! Vi fortsætter denne uges succes i næste uge, hvor du igen har muligheden for at lære noget nyt om fem interessante emner.

Vi ved, at en masse af jer fortsat arbejder hjemmefra og derfor ikke har mulighed for at deltage i seminarer, open sessions osv. Det samme gælder Henrik Zangenberg, der er i selvvalgt hjemmekarantæne. Derfor fortsætter vi vores daglige 1 times webcasts, hvor Henrik underviser i en række emner, som vi ved, at mange er optaget af.

Formatet er en præsentation, hvor der efterfølgende vil være mulighed for spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og accept af, at de øvrige deltagere vil kunne se dit navn og email, da vi anvender Microsoft Teams. Bekræftelsen er nødvendig af hensyn til GDPR og vi anvender Teams for at få mulighed for interaktion. Vi arbejder lige nu med  et maksimum på 30 deltagere pr. seminar.

Vores webcasts afvikles klokken 10.00-11.00. Tilmelding sker ved at sende en mail til Marianne Vang Kreim på mvk@zangenberg.biz med angivelse af, hvilke webcasts du ønsker at deltage i samt GDPR samtykke. Du vil efterfølgende modtage instruktioner om deltagelse.

 

Program – uge 13

 

Mandag: IT Økonomi for begyndere

Vi starter ugen med en klassiker: Vores samlede model for alle it-omkostninger der kan anvendes når du vil vurdere og styre dit it-budget og som kan bruges i forbindelse med benchmarking, sourcingstrategier og generel it-budgettering. Jeg tager dig igennem alle omkostningskategorierne og giver input til, hvordan man kan analysere dem, og hvordan en operationel it-kontoplan kan se ud.

Tirsdag: Digitaliseringsstrategien.

På dette webinar ser vi på en generisk model for etablering af en digitaliseringsstrategi, og giver operationelle værktøjer til at beskrive baselinen og til at opstille operationelle it-principper. En webcast for alle der arbejder strategisk med digitalisering. Se den gerne sammen med onsdagens megatrend-webcast.

Onsdag: Zangenberg om Megatrends.

Endnu en Zangenberg Klassiker: en hæsblæsende 1 times webcast om ni dominerende megatrends du bør have forholdt dig til. Vi går lige til stålet, og fortæller nøgternt og letforståeligt hvad der faktisk gemmer sig bag IoT, Digitale tvillinger, Machine Learning, Advanced Analytics, Cloud, Edge, Autonomi og Blockchain.

Torsdag: Kan du overskue en Cloud Business Case?

Cloud kan give din organisation en mængde fordele, men alting bliver betydeligt mere kompliceret – ikke mindst økonomien. Ved dette arrangement giver Nordens førende eksperter i cloud-økonomi dig en grundig gennemgang af de elementer du SKAL have med i din Cloud-Business Case. Zangenberg Analytics har hjulpet en perlerække af landets største private virksomheder og offentlige organisationer med at få styr på Cloud Business Casen og med styring af cloud-økonomien. Ved dette arrangement vil vi veksle mellem præsentation af metoder, data og konkrete cases. Bemærk: dette er et 1,5 times webinar fra klokken 09.00-10.30. Læs mere her: https://zangenberg.biz/events/kan-du-overskue-en-cloud-business-case/ 

Fredag: Cloud – Organisering, Roller, Kompetencer og Processer

På efterspørgsel fra flere af vore deltagere går vi ned i detaljerne med den fremtidige it-organisation, når systemer flytter i skyen. Her stilles der nemlig helt nye krav til it-organisationen. Vi ser på begrebet ”Cloud Management” med fokus på de nye krav til roller, kompetencer og processer. Vi går i dybden med de enkelte roller og ser på mulighederne for at source hele Cloud Management opgaven eller dele af den.

Henrik Zangenberg

CEO & PartnerMail: henrik@zangenberg.bizTlf: +45 30 57 50 07

Praktisk

Dato og tid:

27. marts, 2020 10:00 - 11:00