Vi gentager succesen – igen:

Lær noget nyt med Zangenberg

webcasts

 

En webcast om digitalisering og økonomi 

– en god mulighed for at lære noget nyt mens du arbejder hjemmefra. 

På baggrund af en fantastisk modtagelse af vores webcast initiativ de sidste to uger fortsætter vi vores webcasts! Efter en kort pause, hvor vi har opdateret den tekniske platform, er vi nu igen klar med vores skarpe 1-times webcasts – denne gang om It økonomi del II og Forhandling del II.

Eftersom en masse af jer fortsat arbejder hjemmefra og derfor ikke har mulighed for at deltage i seminarer, open sessions m.m. fortsætter vi vores 1 times webcasts, hvor Henrik underviser i en række emner, som vi ved, at mange er optaget af.

Formatet er en præsentation, hvor der efterfølgende vil være mulighed for spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og accept af, at de øvrige deltagere vil kunne se dit navn og email, da vi anvender Microsoft Teams. Bekræftelsen er nødvendig af hensyn til GDPR og vi anvender Teams for at få mulighed for interaktion. Vi arbejder lige nu med  et maksimum på 30 deltagere pr. seminar.

Vores webcasts afvikles klokken 10.00-11.00. Tilmelding sker ved at sende en mail til Marianne Vang Kreim på mvk@zangenberg.biz med angivelse af, hvilke webcasts du ønsker at deltage i samt GDPR samtykke. Du vil efterfølgende modtage instruktioner om deltagelse.

 

Program – uge 14

 

Torsdag: It-økonomi del II – Transparens i it-omkostningerne: Charge-back, Show-back og omkostningsfordeling

Mange organisationer har store diskussioner om, hvordan it-budgettet egentlig bør fordeles, og hvilke forretningsenheder der skal have gavn af det centrale it-budget. For alle it-ansvarlige bør målet være at skabe transparens, og løsningeen kan være modeller til charge-back (de enkelte forretningsenheder betaler for deres it) og show-back (man viser, hvor meget den enkelte forretningsenhed bruger af det centrale budget). På overfladen lyder det enkelt, men det er mere kompliceret end som så. Charge-back og Show-back kan gennemføres på mange forskellige måder – skal det være fair, enkelt, forudsigeligt eller styrbart? Vi gennemgår alle de overvejelser man skal igennem og giver en generel model, der kan anvendes til at definere sin egen charge-back eller show-back model.

 

Fredag: Forhandling del II – Fire forskellige it-forhandlinger

På denne webcast går vi lidt mere i dybden med fire forskellige it-forhandlinger: driftsaftalen, vedligeholdelsesaftalen, softwareaftalen og udviklingsaftalen. Denne webcast tager afsæt i Henrik Zangenbergs nye bog ”Forhandling af it-aftaler” og i en række ”playbooks” fra Quarterly Analytics, og ser på de typiske interesser på begge sider af bordet. Vi ser på de vigtige forberedelser man skal have styr på, og vi ser på elementer af en forhandlingsstrategi for de fire forhandlingstyper.

Henrik Zangenberg

CEO & PartnerMail: henrik@zangenberg.bizTlf: +45 30 57 50 07

Praktisk

Dato og tid:

2. april, 2020 10:00 - 11:00